Sider

mandag den 16. august 2010

Tomatpuder

Jeg er gået lidt amok, efter mine stofindkøb i sidste uge. Det, jeg synes er det sjoveste ved at sy, er når stoffet, man sidder med i hænderne, ender med at passe til en gammel gardinrest i skuffen eller et stykke stof, man før har fundet kedeligt. Det er her de kreative krafter kommer i spil for alvor.

Jeg har allerede nævnt mit sjove tomatstof - det kaldte på mig igen idag, og jeg tror snart jeg skal retur til Odense og have købt noget mere! Det blev til et par skønne puder, som jeg næsten håber, ikke bliver solgt på lørdag - de ville passe fortrinligt til min havebænk! Jeg elsker at sy puder, men de fylder bare så meget at have liggende! Jeg er begyndt at sy med amerikansk lukning, det fungerer rigtigt godt på de aflange puder, og er alt andet lige noget lettere end lynlås.

Af de skønne rester sammensatte jeg et betræk til en stor gulvpude - sådan en der er god at sidde på foran brændeovnen om et par måneder...
Forsiden

Bagsiden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar