Sider

søndag den 20. marts 2011

Så blev det min egen tur

Kender I det?
I kender det sikkert godt, i ugevis har man travlt med projekter til salg, til gaver, til venner og veninder, til familien... skønne kreationer, der ender andre steder, end derhjemme i stuen. Og det er skønt, det er det da, men bare en gang i mellem er det også lækkert at sy til sig selv. At forkæle sig selv. At ramme lige dét, man har gået og drømt om.

Der er jeg nået til nu. Som tidligre skrevet købte jeg lækre stoffer med hjem fra New Zealand i juleferien, og jeg har tidligere slæbt fede stoffer med hjem fra USA. Mange i mine ynglingsfarver rød, sort og hvid. Jeg havde faktisk efterhånden så mange stoffer i specielt sort og hvid, at det tog det meste af en dag at beslutte, hvilke stoffer, jeg skulle bruge til dette patchworktæppe.


Mønsteret har jeg brugt dage og uger på at udtænke, men med inspiration fra hundredevis af tæpper på nettet, endte det med at blive et hjerte, syet i kvadrater med færdige mål 10 x 10 cm - syet på maskine. På grund af størrelsen på godt 200 x 140 cm havde jeg svært ved at overskue mønsteret og få lagt de skårne lapper ud, men med hjælp af et par flamingoplader blev det en del lettere.


De første røde lapper sat op på flamingopladerne
Da de røde lapper var på plads, fortsatte jeg med de mørkeste, dels sorte og sorte med hvids mønster


Selv på flamingopladerne kunne det være svært at overskue om mønsteret var rigtigt - om alle lapperne sad der, hvor det så bedst ud. Jeg fik stor hjælp af mit kamera. Så snart jeg havde et billede på skærmen, kunne jeg lettere overskue, om der var nogle lapper, der sad forkert. På dette billede fandt jeg ud af, at der manglede en rød lap i midten.


Da pladerne var fyldte, lagde jeg dem plant ned og opdelte lapperne i kvadrater, så jeg syede dem sammen i 6 større stykker, inden de blev syet sammen. Derefter satte jeg det syede stykke fast på flamingopladerne igen, blot forskudt, så der blev plads til at tilføje rækker af hvidmønstrede lapper - både foroven og forneden på tæppet.

Og efter at have syet 187 lapper sammen, så det sådan ud:


Næste skridt var en 10 cm bred ramme i mørkerød lærred, inden jeg limede det sammen med en mørkerød fleece og Stof og Stils 60 g mikrovat. Kantbåndet blev et lysegråt mønster. Jeg er netop blevet færdig med at sy kantbåndet i hånden, og nu mangler så den helt store quiltning. Jeg har stadig ikke besluttet mig for stil, mønster, farve... men det gør ikke noget, for tæppet ligger allerede ned på sofaen, så selv om det ikke er færdigt endnu, pynter det allerede!


Følg med og se det endelige resultat!

fredag den 18. marts 2011

Det lykkedes!

Det lykkedes!
Tæppet, som jeg nævnte i sidste blog, blev skippet af sted i denne uge til Halla og hendes lille, nye datter.


På trods af diverse kvaler (se sidste indlæg) fik jeg patchworktæppet syet færdigt, og quiltet i punkter - en normal quiltning var ikke til pga vliselinen på bagsiden... det er en lang historie :-)


Halla var glad for tæppet - og det er jo det, det hele handler om! Se hendes blog her.
Og så må jeg vist se at komme videre med mit eget projekt igen, med en del af de spændende new zealandske stoffer.

tirsdag den 8. marts 2011

Der kom en pakke med posten...

Hjælp!
Ja det vil sige, der kom faktisk først en mail: Hjælp!
Et nødråb fra en anden kreativ sjæl, der havde udfordret egne grænser, men blev fældet af en teknikalitet... Og heldigvis kan jeg ikke stå for udfordringer, så jeg måtte straks springe ud i det!

Halla fra Hadlas hjørne på nettet sendte mig et link til sin blog, og straks blev jeg lidt klogere: http://hadlas.blogspot.com/2011/02/jeg-kaster-trkldet-i-ringen-hjlp.html



Halla havde brugt sine fantastiske stoffer til et tørklæde-projekt, der desværre endte i lidt af et vliselinemareridt, og uden patchworkerfaring og med højgravid mave blev projektet uoverskueligt. Om jeg kunne hjælpe?

Uden overhovedet at vide hvad jeg gik ind til, tog jeg imod udfordringen, og ventede med spænding på at modtage både den syede trekant og 49 stofstykker!

Der kom en pakke med posten...
Lad mig sige det med det samme: Det er svært at overtage en andens projekt. Udfordringen var måske større, end jeg havde forudset. Jeg plejer at arbejde med pangfarver, her var sarte pasteller og retrofarver... Jeg skærer mine firkanter milimeterpræcist, disse var klippet... Jeg har aldrig før arbejdet med stof, strøget på vlieline... Min sømrum var ikke identisk med Hallas - idet to trykfødder jo ikke nødvendigvis er ens...

Til gengæld havde Halla forberedt den sidste halvdel af tæppet og nummereret alle stykker, så jeg behøvede ikke bekymre mig for mønster og farvesammensætning. Jeg kunne bare gå i gang!


Den færdige trekant sammen med de usyede lapper

Jeg fik lagt trekanter og firkanter op, taget et par billeder, og efter et par mails frem og tilbage, besluttede vi os til en støvet lys gul til ramme om tæppet og et gammelrosa kant - og så en skøn syrenlilla fleece til bagsiden.

Så er alle firkanter og trekanter blandet sammen i et skønt mix.
Jeg er nu nået så langt jeg kan på maskinen, og har kun 5-6 meters håndsyning af kanten tilbage. Til gengæld har Halla i mellemtiden fået en smuk datter, der nu kan se frem til et dejligt blødt legetæppe af de sødeste stoffer fra sin mors gemmer.
Et næsten færdigt tæppe, dog er kantebåndet ikke syet færdigt endnu

Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg klarer quiltning - med vliseline bag på stoffet er det umuligt at quilte i hånden, og min maskine er ikke egnet til det. Måske der er gode råd at hente?

Jeg lover at vende tilbage, når tæppet er helt færdigt - og mon ikke Halla kan levere et billede af sin datter på tæppet :-) Følg med her på siden og på Hallas blog