Fingerbolde til babyer

En af ulemperne ved at sy på maskine er, at det kan være lidt svært at følge med i en film på fjernsynet på samme tid, og helt galt går det, når fjernsyn og symaskine ikke befinder sig i samme rum. Det er heller ikke let at tage sytøjet  - og maskinen - med i syklubben. Så må maskinen overgive sig til nålen og de gode gamle symetoder.

Vi er tre veninder, der har kendt hinanden side den allertidligste barndom og er en del af hinandens barndomsminder. Vi mødes hver anden uge og påstår at vi har en sy/strikkeklub, men ind i mellem er det bare en god undskyldning for at mødes og snakke. Jeg forsøger dog at være aktiv de fleste gange... uden maskinen.

Fingerbold

Mit seneste projekt var en af de såkaldte fingerbolde til babyer - altså en blød bold, som små fingre kan holde fast i, og som man ikke kan slå sig på. Bolden syes over papstykker som patchwork, og er et af de få projekter, hvor man ikke kan gøre det lettere på maskinen - det er simpelthen for besværligt! Det mest besværlige ved at sy den, er da også at få stoffet på pappet. Egentlig skal det ries på, men jeg hører til de dovne på den front, så jeg sætter det på med tape - og det virker! Der bliver syet 12 sjove bløde trekanter, der så syes sammen - det ser besværligt ud, men det er faktisk ikke så slemt - og så ender man med at sidde med den sødeste babybold! Jeg må hellere se at få lavet nogle flere papstykker, så jeg er klar til næste syaften :-)

Amio - et spændende sted i udvikling

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er jeg blevet en del af det hastigt voksende netcommunity for kreative mennesker, http://www.amio.dk/. Det er utroligt inspirerende at være med, og det har betydet en øget handel for Silverfern.dk, hvilket naturligvis har været skønt. Det har også betydet mange timer foran skærmen, hvor jeg har gået alle de 400 butikker igennem. Først og fremmest er jeg naturligvis interesseret i at få inspiration til nye produkter, men jeg bruger også denne samling af butikker til at vurdere mine egne priser: Er jeg for dyr eller er jeg for billig? Det sidste kan åbenbart også være et problem.

Selvcensur
Det, der har slået mig, i denne gennemgang, er, at det desværre ikke er alle, der er selvkritiske. Desværre er der produkter, hvor jeg ryster på hovedet, hvor kvaliteten er så dårlig, at jeg selv ville være flov over at vise det frem. Det bringer mig frem til dilemmaet: Hvis vi ikke leverer selvcensur, er der så andre, der skal være kritiske? Skal vi alle begynde at smide alt i butikken - også de uheldige produkter med en skæv søm eller en træls farve? Eller skal vi blot ignorere det?

Jeg tænker over det stort set dagligt, når jeg tjekker dagens nye produkter, men jeg er nået frem til, at ja, vi skal blot ignorere det. Selvom jeg krummer tæer, er det ikke mig, der skal være dommer, det er kunderne. Hvis et produkt ikke lever op til den forventede kvalitet, må det være kunden, der undlader at købe det. Hvor sjovt er dét lige - at have 50 produkter og ingen kunder? Og så må vi andre - os der mener at vi har en god smag og en høj standard - tro på, at kunderne går efter kvalitetsvarerne, og vi må blive ved med at levere dem. Jeg har heldigvis fået dejlige, positive tilbagemeldinger på mine egne salg - både via Amio og via http://www.silverfern.dk/ og det må være hovedsagen.

Processer og procedurer
Og så er det jo ikke alle timerne jeg tilbringer foran skærmen - der er også dem foran symaskinen :-)
Jeg er igang med at finde på nye varer til butikken, og eksperimenterer mig lidt frem - vurderer brugbarhed, pris og tidsforbrug. En besværligt produceret vare skal kunne sælges for mere, end dem, jeg lige kan 'spytte ud', men det skal også kunne sælge. Det er en spændende procedure at komme igennem.

Dagens projekt

Søndagen blev brugt til at sy søde poser til frugt, sutter, spænder, smykker, nødder eller hvad man nu lige har liggende! Er stoffet bekendt? Tja - jeg elsker altså mit tomatstof!