Sider

tirsdag den 3. juni 2014

Disappearing Nine Patch


 Jeg var i gang med lapperne i weekenden. Jeg havde et projekt, som ikke kunne vente. Jeg skulle afprøve Disappearing Nine Patch, som jeg skrev om i sidste blogindlæg - og jeg skulle gøre det med nogle af de mange, mange rester, jeg har liggende.


 Ideen var at jeg skulle bruge børnestoffer, ensfarvede stoffer og enkelte mønstrede, der passede til resten.

Tæppet endte med at være så piget, at det blev en pink ramme og en skøn lyserød fleece, som afslutning.

Jeg er vild med det. Det er mere utæmmet og interessant, synes jeg. Hvad synes du?

Tæppet kan som altid købes på www.silverfern.dk og på min amiobutik.

Åbenbaring for åben skærm

De sker ikke så ofte hos mig, åbenbaringerne. Det er nok min analytiske hjerne, der enten selv har regnet den ud, eller ikke tror på det, den ikke kan forstå.

Når jeg ser på mine pins i Pinterest, er der en hel del af dem, der er patchworktæpper (ikke så overraskende) - i et mønster, jeg ikke helt har kunnet regne ud. Det ser bare godt ud!

Tilfældigt sad jeg og så youtube med Missiouri Quilt Company - faktisk om Jelly Role Race, men det er en hel anden historie. Som man jo gør, klikker man videre, og her kom den så, videoklippet om Disappearing Nine Patch!

Du kan se klippet her (jeg kan åbenbart ikke få lov til at embedde klippet...)

Eksempel på Disappearing Nine Patch


Jeg var solgt! Lige på stedet! Den her video viser godt nok Disappearing Nine Patch med window frame, men jeg kan jeg godt forestille mig det uden - og lige pludselig så jeg, hvordan alle de fede mønstre var kreeret! Åbenbaringen var stor!

Jeg måtte igang med lapperne igen. Frem med alle resterne af børnestoffer, ensfarvede, mønstrede... Jeg har jo af dem - altså rester. Følg med i næste indlæg!