Sider

lørdag den 5. juni 2010

Romantisk patchworktæppe til salg

Lige som jeg troede at sommeren ville svigte i år, blev jeg færdigt med et skønt og meget romantisk tæppe til de kølige sommeraftener på terrassen. Nu kan jeg så nyde at sommeren alligevel er kommet, og heldigvis for det, for jeg har besluttet at sætte tæppet til salg på min webshop, så der er andre der kan få glæde af det. Udover hyggetæppe til terrassen eller på sofaen, er det også superfint som sengetæppe til juniorsengen på pigeværelset - og mon ikke det bliver endnu mere hyggeligt at læse godnathistorie, når man sammen kan hygge under tæppet?

Jeg er specielt vild med den håndquiltede hjertebort. Det er en variation af den, jeg brugte til bryllupsquilten, og er let at lave efter en skablon, jeg købte i USA.



Nye ideer til nye tæpper
Jeg er allerede gået i gang med ideerne til det næste tæppe - jeg har vist fået nok af de romantiske tæpper, så jeg tror jeg ender med marineblå og turkise farver - og så lidt hvidt ind i mellem. Andre ideer? Jeg drømmer næsten om farvede firkanter, specielt her i planlægningsfasen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar