Så er det endelig lykkedes mig at blive færdig med det store, lækre, fantastiske, egoisttæppe i bla. de smukke stoffer, jeg havde med hjem fra New Zealand. Tæppet har været undervejs længe, i hvert fald er det mere end et år siden, at jeg bgyndte at samle røde, sorte og hvide stoffer sammen til MIT tæppe. Et tæppe, som ikke skulle sælges, som ikke skulle foræres bort. Et tæppe, som jeg har syet helt efter mine egne ønsker og behov, og som jeg vil elske hver gang jeg kigger på det. Et tæppe, som skal bruges alle de vinteraftener, hvor jeg ikke gider tænde op i brændeovnen; de sommeraftener, hvor jeg sidder længe ude i haven - og alle de aftener ind i mellem,hvor det lige bliver en anelse køligt, eller hvor jeg bare har lyst eller behov til lidt hygge. Dét tæppe er nu færdigt!
 |
| Det er svært at få taget billeder af tæppet, når der ikke lige er én, der kan holde det op i strakt arm. |
Det er jo egentlig ikke, fordi det har taget så lang tid at lave, da først jeg var færdig med at tænke mønster og rent faktisk begyndte at sortere stof og tegne. Det er præcist fire uger siden, at jeg skrev det først indlæg om det, som du kan læse her. Det har flere gange måtte vige pladsen for bestillingsarbejde til Silverfern- både sengetøj og tæpper - så egentlig er det jo gået hurtigt, trods alt. Det, der har trukket tænder ud er håndquiltningen i sort, hvidt og rødt tråd, det tog lang tid, men er faktisk blevet helt godt.
I aften er de sidste sting så stukket, mens jeg nød Camilla Plums hyggesnak om naanbrød og chai.
 |
| De sidste sting i mine projekter, er altid når Silverferns label syes på. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar