Jeg mødte De Kreative Tøser første gang i forbindelse med Grønnegademarkedet i juni, og da det var et rigtigt godt og hyggeligt arrangement, var jeg egentlig ikke i tvivl om, at jeg også skulle deltage i deres julemarked - på trods af at det ligger i Billund! Ikke et ondt ord om Billund - bortset fra at det altså ligger et godt stykke væk!
Som I nok kan forestille jer, har de sidste uger været travle. Jeg nåede ret hurtigt frem til, at julemarked for mig ikke betyder, at det er juleting, der skal sælges - det har jeg simpelthen ikke været nok i julehumør til - men jeg har haft travlt med at sy en ordentlig bunke at de populære Hotties - varmepuderne, der lige kommer i mikroovnen og så ellers kurerer ømme skuldre og kolde tæer!
I tæppeafdelingen har jeg haft travlt med et par nye babytæpper i de fedeste farver: Turkis og brun til drengene og lyserød og brun til pigerne - og så et par lækre puder til, der matcher.
Der er også en hel masse andre lækre ting - patchworkbolde, skåle, lommeletter, puder og alle tæpperne - og om ikke, der også sniger sig et par julehjerter med alligevel....
Kom og vær med, det er altid sjovest, når der er mange mennesker!
Det sker: Søndag den 21. november fra kl. 11 - 16 i Billund Centret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar