Sider

lørdag den 7. april 2012

Jeg trængte også

Jeg har i den grad følt mig i underskud af sol og varme og energi. Vinteren har tæret på batterierne, og det var derfor helt fantstisk at kunne bruge hele Skærtorsdag udenfor. Ganske vist med fleecetrøjen lynet godt op i halsen, men alligevel....

Jeg fik vasket og lufttørret Didders nye gardiner, afprøvet mine nye, skønne, limegrønne amerikanerstole (eller Adirondac Chairs, som jeg har lært de hedder...) og kom igennem det værste i haven.

Men mest af alt.... så fik jeg nydt mit skønne, skønne kirsebærblommetræ.Så er foråret startet for alvor. Jeg ved, at de kun blomstrer et par dage eller en uges tid, men det er næsten hele vinteren værd.









Så forår, kom bare an, jeg er klar!