84 hjerter

Hvis jeg skal give en gave, der virkelig betyder noget, til et menneske, der virkelig betyder noget, så syr jeg et patchworktæppe. Det er igennem valget af mønster, sammensætningen af stoffer, timerne foran symaskinen, og de endnu flere timer med quiltenålen i hånden, at jeg får hældt alle mine tanker og følelser ned i et håndgribeligt produkt. Det er en gave, der kommer fra hjertet.

Der var ingen tvivl. Min mor fyldte rundt i den forgangne weekend, og selvfølgelig skulle hun have et håndquiltet patchworktæppe fra mig.

Farverne var det nemme- jeg ved at hun er glad for sort og hvid sammen. Mønsteret var til gengæld en hel anden sag - som det meget ofte er for mig. Jeg har brugt mange uger henover vinteren med at tænke på mønstre. Ja, jeg afprøvede faktisk chevronmønsteret på et mindre tæppe, for at se, om det var det rigtige. Det var det ikke - selvom babytæppet da blev meget godt.

Jeg endte med at vælge en forenklet log cabin. 20 blocks blev det til. De kunne så sammensættes på utallige måder, så det gik der også lige en dag med...

Jeg elsker at se udviklingen fra stofstrimler til endeligt resultat og er lige fascineret af det hver gang.

Tæppet er maskinsyet, men håndquiltet. Selve log cabin'delen er quiltet med 20 hvide hjerter og 20 sorte. Kanden har en quiltet hjertebort.

Første forsøg

Det endelige layout

Det færdige produkt

Og som prikken over i'et...

Close up, så man kan se nogen af de 80 håndquiltede hjerter